Bind en krans

Fra golfbane til kranseværksted

Min studiekammerat Mia og jeg planlagde en formidling om heden som kulturlandskab på Melby Overdrev. Én af aktiviteterne skulle være at pynte kranse med lyng og lav – en sanselig måde at komme tæt på hedens planter. Jeg begyndte at kigge efter færdige halmkranse til formålet, men så fik jeg øje på noget: hele området omkring mit nye hjem – de tidligere golfbaner – lå dækket af vildtvoksende og solbleget græs, tørt og klar til brug.

Jeg samlede en favnfuld, bare for at prøve – og blev overrasket over, hvor hyggeligt det var. De første forsøg var pjuskede og skæve, men efterhånden fandt jeg et flow. Jeg har aldrig set mig selv som den kreative type, men lige netop kransebinding havde en ro og enkelhed, der fangede.

Kransene blev ikke en del af selve formidlingen, men de blev en del af min egen proces – og en påmindelse om, at man nogle gange opdager nye sider af sig selv, når man bare går i gang.

Fra halm til krans

For at binde en krans, samler man en god bunke halm og binder en snor omkring i den ene ende. Snoren vikles stramt rundt om halmen, mens man løbende supplerer med mere, så kransen får en jævn tykkelse hele vejen rundt.

Man bøjer halmen i en cirkel, og når man når hele vejen rundt, bindes snorens ender sammen. Det gør ikke noget, hvis halmen stritter lidt – det kan trimmes med en saks. Mine første kranse var lidt skæve og pjuskede, men allerede fra den tredje fandt jeg rytmen og kunne binde med både glæde og ro i hænderne.

Brug og pynt

Halmkranse kan pyntes enkelt og smukt med materialer fra naturen: lyng, lav, mos, græsser eller bær. De kan hænges på døren, gives som gave eller bruges i aktiviteter med børn og voksne, hvor man taler om årstidens planter og materialer.

Man kan også gemme kransen og skifte pynten efter sæson – måske lyng og lav om efteråret, og tørrede blomster om sommeren?