Det er nu lidt over to måneder siden, jeg flyttede ind. Jeg skrev under på lejeaftalen på grund af beliggenheden i skoven og det charmerende og underskønne hus. Men det er i lige så høj grad haven, der nu fortryller mig.
Det er ikke meget, jeg selv har gjort. Det meste var her allerede. Hver dag gør jeg nye opdagelser, når noget nyt blomstrer op og tager opmærksomheden.
Roser, lavendler og jordbær
Foran huset har jeg to skønne bede. I det ene blomstrer de smukkeste lyserøde roser. Foran dem står lavendler med knopper, der lige er sprunget ud. Bierne summer lystigt omkring og flyver mellem roserne og lægesalvien længere henne i det andet bed. Det hele summer og dufter, især når man plukker lidt af lavendlen og knuser stilken mellem fingrene.
Lægesalvien står sammen med rabarber i det andet bed og har et vildt bunddække af skovjordbær og mynte. Jordbærrene er helt på toppen lige nu – saftige, røde og sprængfyldte af smag. Et par enkelte mutantjordbær har også fundet vej til bedet. Min veninde, der var på besøg i dag, grinede af mig: “Det er bare almindelige jordbær,” sagde hun.
I går opdagede jeg også en brombærplante, som ikke stikker eller breder sig som vilde brombær. I dag fik den selskab af en hindbær, som jeg fik som indflytningsgave, men først fik plantet i dag.
Køkkenhave og kompost
På husets sydside er min skovkøkkenhave ved at tage form. I går var det 25 grader og høj sol. Jeg havde lejet trailer og brugte det meste af dagen på at hente pilekompost og dækbark, som blev stillet af ude ved hovedvejen, fordi fragtfirmaet ikke ville køre ind i skoven. Jeg har tidligere anlagt mit første no-dig bed, og nu fik jeg endelig etableret tre mere – rustikt og med brug af materialer fra skoven.
I mit første bed står løg, ærter, squash, butternut, salater, rødbeder og rødkål. Jeg har også plantet lidt blomster. I de næste vil jeg plante gulerødder, pastinak og forskellige former for kål.
Jeg minder hele tiden mig selv om, at køkkenhaven er et eksperimentarium, og at det ikke skal være perfekt. Det vigtigste er at få kontakt til jorden og opleve naturen folde sig ud. Få læring og erfaring. Kan der høstes og smages på noget, er det fint – men haven har også mange andre funktioner. I går så jeg for eksempel en guldsmed, bænkebidere og myrer, der vrimlede frem fra de træstykker, jeg havde taget ind fra skoven, og en grøn rosenbille, der svirrede forbi med sin flotte metalliske krop, der glimtede i sollyset.
Kaniner på spil
Et par gange er jeg kommet hjem og har overrasket vilde kaniner i haven. Sidst var der tre, der stak af i fuld fart. Bagefter kunne jeg se poteaftryk i bedet, og rødkålen havde tydelige bidemærker. De har helt klart haft sig en fest. Det er egentlig ret hyggeligt, at det vilde liv har taget haven til sig – selvom de godt måtte lade kålen være. Gad vide hvor lang tid der går før rådyrene også kigger forbi?
Besøg og nye planter
I dag havde jeg besøg af min veninde. Hun havde løvefod med fra sin egen have – og en tomatplante. Jeg er vild med løvefod, så det var en dejlig gave! Vi spiste frokost, gik en tur i skoven og nærstuderede hindbær, stikkelsbær og brændenælder. Det varer ikke længe, så står den på bær og frø. Da vi kom hjem og hun var gået fik jeg sat planterne i jorden. Løvefoden står nu ved foden af roserne, og tomatplanten er blevet første beboer i mine nye bede.
Når det hele blomstrer på én gang
Det hele går så hurtigt. Jeg har knap nået at glæde mig over én ting, før noget nyt dukker op og kalder på min opmærksomhed. Nogle dage føles det næsten som et kapløb – jeg vil så gerne nå det hele.
Måske er det dét, der gør naturen så magisk: dens evige foranderlighed, som minder os om livets flygtighed – og om at værdsætte det, der er, mens det er der.
Diskussion for medlemmer