Lys og rummelig van med god komfort – velegnet til fricamping.
Knaus Boxstar Freeway 630 (2021) er en nyere, velholdt og rummelig campervan, der med sine lidt mindre dimensioner end en klassisk autocamper er nem at manøvrere. Den egner sig godt til at køre på smalle veje – både ind til byen og helt ud til skov og strand.
Med sine 6,36 meter er den lidt længere end de mest kompakte modeller, hvilket kan betyde en højere færgepris. Til gengæld har den ekstra lofthøjde, mere plads, bedre opbevaringsmuligheder og en mere behagelig indretning. Med min camperaftale koster Storebæltsbroen kun 305 kr hver vej.
Camperen har en lys, nordisk stil og er behagelig at opholde sig i – også på regnvejrsdage, hvor man tilbringer mere tid indenfor.




Udstyr og faciliteter:
• Stor dobbeltseng bagi med komfortable madrasser
• Badeværelse med store spejle, bruser og toilet
• Køkken med gasblus, køleskab og lille fryser
• Mørklægningsgardiner og myggenet i alle vinduer og skydedør
• Mulighed for opredning til mindre barn i siddegruppen
• God skabsplads og mange opbevaringsrum
• Stor markise for skygge og læ udenfor
• Cykelholder til 2 cykler
• Solceller og batteriløsning sikrer strøm til lys, køleskab mm. ved fricamping
• Michelin CrossClimate dæk – godkendt til vinterkørsel (M+S og 3PMSF)
• 160 HK motor – giver ekstra power og kørekomfort
Der medfølger en kort manual og personlig vejledning til betjening af udstyret, samt tips til gode steder at overnatte, hente vand og tømme tanke – baseret på mine egne erfaringer med fricampering i Danmark.