Engkarse - den vilde velkomstgave

Da jeg flyttede ind i huset her i skoven, var alt ved at vågne. Haven havde stået urørt hele vinteren, og græsset trængte til en klipning. Men midt i flytterodet og de nye begyndelser, dukkede noget op, som føltes som en gave: engkarse.

De spirede frem i lysegrønne rosetter og åbnede deres sarte, lilla blomster i tætte små flokke. Ét hjørne af haven blev dækket som et tæppe – og jeg kunne ikke nænne at slå det ned. Den del af haven har siden fået navnet engen.

Blomster i karmen og vild mad på bordet

Jeg kendte ikke engkarse før, men den blev hurtigt min første yndlingsplante her. Jeg plukkede små buketter og satte dem i vindueskarmen – den første pynt i huset, mens alt andet stod i kasser. Til min overraskelse holdt blomsterne længe indendørs. De fine skærme stod ranke i dagevis og bragte en følelse af ro og blidhed med sig.

Senere fandt jeg ud af, at engkarse er spiselig. Og navnet lyver ikke – den smager som karse, men med en grøn og lidt pebret kant.

Bladene gør sig godt på æggemadder eller i salater, og de lilla blomster pynter smukt ovenpå. Et lille strejf af vild natur på frokostbordet.

Et mylder af liv i engen

På varme forårsdage summer engen af liv. Jeg så de smukkeste aurora-sommerfugle – små, hvide og fine i flugten. Hannerne havde vingespidser som dyppet i orange, mens hunnerne var mere afdæmpede med sorte prikker og grønlig marmorering.

Engkarse er en af larvernes værtsplanter, så de var ikke kun på nektarjagt – de var her for næste generation.

Også svirrefluer dansede fra blomst til blomst, og en dag tumlede en oldenborre rundt i græsset, som om den endnu ikke helt havde vænnet sig til, at det var blevet forår.

Kendetegn og voksested

Engkarse er en tidlig forårsblomst, der trives i fugtig, næringsrig jord. Den vokser vildt i enge og grøftekanter – men som jeg har opdaget, også i uslåede haver.

Bladene er let fjerformede, blomsterne lilla eller svagt rosa, og planten når typisk 20–50 cm i højden.

For insekterne er engkarse en vigtig nektarkilde, netop fordi den blomstrer tidligt. Og for biodiversiteten er den guld værd: ikke kun som føde, men også som hjem for sommerfuglelarver og andre smådyr.

Jeg har besluttet, at engen får lov at være vild fremover.